Foto: Øm Kloster Museum

Gudenåens kulturhistorie

Den kulturelle og historiske Gudenå

Samspil mellem Gudenå og mennesker

Langs hele Gudenåen finder du spor af menneskers samspil med Gudenåen. Stenalderens jægere og samlere kom ind i landet via Gudenåen og slog sig ned. Middelalderens munke og nonner byggede klostre og udnyttede kræfterne i Gudenåens vand til mølledrift. Vandets kraft var også grundlag for markante byggerier som vandkraftværker og fabrikker under tidlig industrialisering – hvor åen tillige udgjorde en vigtig transport- og handelsvej. Gudenåen og dens landskab har desuden inspireret kunstnere og forfattere.

Foto: Mogens Lykkegaard

Pramdrageriet i 1800-tallet

Trækstien langs Gudenåen er skabt af pramfarten, der havde sin storhedstid i anden halvdel af 1800-tallet
Læs mere om pramdrageriets historie

Gudenåens mange klostre

Langs Gudenåen findes en af Danmarks største koncentrationer af klostre. Der er ikke meget tilbage af de lærdomscentre, som klostrene engang udgjorde, men man fornemmer alligevel en særlig atmosfære dér, hvor de lå i middelalderen. Og med lidt fantasi og viden kan man næsten høre, hvordan der her er blevet kaldt til timebøn ligesom i Europas øvrige middelalderklostre. Fotoet er af Tvilum kirke, der i dag fungerer som sognekirke.

Læs mere om kirker og klostre ved Gudenåen
Tvilum kirke. Foto: Kristoffer Uhre Knattrup

Stenalderens bopladser ved Gudenåen

Der er gjort så mange fund fra stenalderen ved Gudenåen, at man i en stor del af 1900-tallet opererede med en egentlig Gudenåkultur. Senere fandt man dog ud af det ikke kunne kategoriseres som en selvstændig kultur men det ændrer ikke ved, at der er fundet spor at rigtig mange bopladser ved Gudenåen. Åen gav mulighed for at komme ind i det skovdækkede land og udgjorde et solidt spisekammer.

 

Læs mere hos Museum Silkeborg

Vandkraftværker og tidlig industrialisering

Gudenåens vand er blevet brugt som energikilde, siden munkene og nonnerne i middelalderen begyndte at bygge vandmøller. Især på den sydlige strækning af Gudenåen var det også i mange år efter middelalderen mange vandmøller. I slutningen af 1800-tallet blev Gudenåen udnyttet i den begyndende industrialisering – bl.a. Vilholdt mølle, Klostermølle og Vestbirk Vandkraftværk og Gudenåcentralen/Tangeværket.

Foto: Gudenåcentralen