Landskab
Gudenådalen er Danmarks længste smeltevandsdal. Da isen under sidste istid for omkring 18.000 år siden begyndte at trække sig tilbage, mod øst, fra hovedstilstandslinjen, løb smeltevandet ikke længere mod vest over de midtjyske hedesletter men fandt vej mod nord gennem Gudenådalen.
Smeltevandsfloderne eroderede ådalens sider og aflejrede i bunden, og “terrasserne”, der findes i Gudenådalen på begge sider af Gudenåen, afspejler tidligere faser af afsmeltningen. Terrasserne er de tidligere flodbunde, som Gudenåen har skåret sig længere og længere ned i, efterhånden som isen smeltede væk, og nye muligheder for afløb opstod. De kan være meget store og ligge 20-30 meter over den nuværende Gudenå.
Terrasseniveauerne ses flere steder langs Gudenåen fx i dalsiderne mellem Silkeborg og Svostrup, syd for Kongensbro, nord for Tange Sø, hvor man udover adskillige terrasser kan se spor efter dødis, samt mellem Bjerringbro og Langå, hvor jernbanen ligger på den yngste terrasse, og mellem Langå og Randers, hvor Nørreåen slutter sig til det store dræningskanalsystem. Syd for Randers ses endvidere spor af stenalderhavet, der efter istiden trængte helt ind til Langå og skabte de flade enge, vi oplever i dag.
Natur
Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter – bl.a. brudelys og visse arter af vandaks er enestående i europæisk kontekst. I de kolde kilder er der smådyr, som ellers kun kendes fra bjergbække.
En stor del af Gudenåens oprindelige floddelta er drænet, men på strækningen mellem Randers by og Fladbro kan resterne af deltaet stadig opleves. Her findes sideløb og sumpede områder bevokset med rørskov, pil og vandplanter.
Gudenåens fiskebestand er meget artsrig med bl.a. laks, ørred, ål, stalling, brasen, skalle, gedde, aborre, lampretter, smerling m.fl. Havørred og stalling gyder, og tidligere gjorde også laksen. I Randers Fjord er der arter, som er tilpasset udsving i saltindholdet.
Isfugl, vandstær og bjergvipstjert er nogle af de mest karakteristiske vandløbsfugle. De to sidste yngler kun ved rindende vand.
Af insekter skal fremhæves den smukke pragtvandnymfe og den mere sjældne grøn kølleguldsmed, slørvinger, som ikke lever andre steder i Danmark end ved Gudenåengene syd for Randers.
Heldig skal man også være, hvis man skal se odder.