Området ved Gudenåens kilder er ikonisk! Med få 100 meters mellemrum udspringer henholdsvis Danmarks længste å – Gudenåen – og løber mod øst, og Danmarks vandrigeste å – Skjern å – og løber mod vest. Ned imellem de to kilder løber den ældgamle Hærvej. Der er en mindre parkeringsplads tæt ved kilderne. Vil du gå længere er der en parkeringsplads til langstidsparkering ved Koutrupgaard.
Oplevelser i Gudars Land
På denne strækning er mennesket lille i den store sammenhæng. Her flyder Gudenåen fra sin kilde gennem Gudars land. I dette overjordisk landskab overgår naturens skønhed sig selv.
Her synes naturen uberørt og fortryllet ved kilden og langs det smalle åløb – og de jungleagtige åbredder, klaser af vandranunkler, trækroner ud over åvandet og mosekonen, der brygger.
Sagnet fortæller os, at halvguden Gudar røvede den skønne Else og derved skabte Gudenåens slyngninger og navn.
På strækningen har mennesker i årtusinder levet i pagt med naturen. Landskabet her indbyder til stilhed, ro og fordybelse.
Det Store Vandskel, landets største egekrat, Tinnet Krat, piblende kildevæld, Danmarks største kærområde, Uldum Kær, med særligt bevaringsværdigt plante- og dyreliv, enestående udsigt fra Sukkertoppen og ikke mindst Den Genfundne Bro.
Gudenåen NORD, MIDT, SYD