Oplevelser i Pramdragernes land
Fra Silkeborg til Randers løber Gudenåen gennem pramdragernes landskab, som i mange hundrede år var en vigtig vandvej og transportrute i Danmark. Oplev en verden af vand gennem eventyrligt vildnis, forbi landets største opdæmmede sø til et af Danmarks største indlandsdeltaer der, hvor Gudenåen bliver til Randers Fjord.
Mod nord springer laksen i historisk fiskevand, hvor laksegårde tidligere lå side om side. Lystfiskere står i kanten af den forsølvede strøm i jagt på den store fangst.
Læs her på siden om pramdragerkroer og -byer, om historiske broer, hvoraf flere blev saboteret under krige, om en af Nordeuropas største skibssætninger, om unikke fuglelokaliteter og smukke naturområder – og bliv inspireret til din næste tur til Gudenåen.
Gudenåen - NORD, MIDT og SYDKombiner din vandre-, kano- eller cykeltur med toget
På den nordligste del af Gudenåen gør toget det nemt at få logistikken til at gå op. Toget kører mellem Randers, Langå, Ulstrup og Bjerringbro. Du kan således let bo i fx Randers og tage toget til Bjerringbro, Ulstrup eller Langå – leje en kano og sejle retur. Eller bo i Bjerringbro, gå til Ulstrup eller Langå og tage toget retur. Kombinationsmulighederne er mange. Find togtiderne på Rejseplanen.
Naturpark Randers Fjord
I Randers bliver Gudenåen til Randers Fjord, der i 2018 blev optaget i Danske Naturparker – en mærkningsordning for større sammenhængende naturområder, som Friluftsrådet står bag. Naturpark Randers Fjord arbejder man for en rig natur og gode muligheder for friluftsliv.
Naturpark Randers Fjord