
Gudenåen NORD, MIDT, SYD
Gudenåen er varieret og byder på meget forskellige oplevelser. Fra det slyngede, smalle åløb i SYD over det dramatiske istidslandskab med de store søer i MIDT til den brede ådal og det storslåede delta i NORD. De tre strækninger byder alle på enestående natur- og kulturoplevelser:
- NORD fra Randers til Silkeborg, pramdragernes land, hvor åen har karakter af flod og passerer unikke spor af menneskers liv med og ved åen
- MIDT fra Silkeborg til Klostermølle, det rekreative Søhøjland, hvor aktiviteten er større og landskabet storslået og dramatisk
- SYD fra Klostermølle til Gudenåens kilde, Gudars land, hvor åen er smal, og du får den intime naturoplevelse
