Natur og landskab ved Trækstien

Gudenådalens istidslandskab

Da isen under sidste istid for omkring 18.000 år siden begyndte at trække sig tilbage fra den jyske højderyg, løb smeltevandet ikke længere mod vest over de midtjyske hedesletter men fandt vej mod nord gennem Gudenådalen. Gudenådalen er med andre ord skabt af enorme smeltevandsfloder, der rasede mod nord for at finde vej ud i havet.

I begyndelsen var vejen til Randers Fjord og Kattegat blokeret af is, og derfor fandt smeltevandet vej mod vest og løb ud i Hjarbæk Fjord. Da Kattegat blev isfri, fandt Gudenåen sit endelig løb mod øst gennem Randers Fjord ud i Kattegat, og gudenådalen er Danmarks længste smeltevandsdal.

 

Foto: Mogens Lykkegaard

Smeltevandsfloderne eroderede ådalens sider og aflejrede i bunden, og terrasserne, der findes i Gudenådalen på begge sider af Gudenåen afspejler tidligere faser af afsmeltningen. Terrasserne er de tidligere flodbunde, som Gudenåen har skåret sig længere og længere ned i, efterhånden som isen smeltede væk, og nye muligheder for afløb opstod. De kan være meget store og ligge 20-30 meter over den nuværende Gudenå.

Terrasseniveaurne ses blandt andet i dalsiderne mellem Silkeborg og Svostrup, syd for Kongensbro, nord for Tange Sø, hvor man udover adskillige terrasser kan se spor efter dødis, samt mellem Bjerringbro og Langå, hvor jernbanen ligger på den yngste terrasse, og mellem Langå og Randers, hvor Nørreåen slutter sig til det store dræningskanalsystem. Syd for Randers ses endvidere spor af stenalderhavet, der efter istiden trængte helt ind til Langå og skabte de flade enge, vi oplever i dag. Læs mere her.

Foto: Dragan Sljivic, Svostrup Kro

Flora og fauna

Gudenåen er hjemsted for mere end 80 plantearter, heraf 44 vandplantearter.

Af vandplanter skal fremhæves pindsvineknop, frøbid samt flere arter af vandaks. Langs kanten dominerer tagrør, dunhammer samt rørgræs og sødgræs. Af andre plantearter skal fremhæves gul iris, kattehale, kalmus – en gammel lægeplante med stor aromatisk lugt – samt de to giftige planter bittersød natskygge og gifttyde. Flere af plantearterne er medtaget på den dansk gulliste over arter i tilbagegang.

En stor del af Gudenåens floddelta er drænet, men på strækningen mellem Randers by og Fladbro kan resterne af deltaet stadig opleves. Her findes sideløb og sumpede områder bevokset med rørskov, pil og vandplanter.

Hvis du ser den høje kæmpebjørneklo, indberet det gerne til kommunen (se kontaktboks til højre). Kæmpebjørneklo er en invasiv art, som der via indsatsplan gøres meget for at bekæmpe.

Fiskeliv

I vandet er der god bestand af laks og ørred, men desværre er der også en god bestand af vandremusling, som er en invasiv art. Den er ikke hjemmehørende i Danmark men stammer fra Sortehavet. Ganske vist kan vandremuslingen med fordel være med til at rense vandet for alger, men den store ulempe ved arten er, at den kan være i så tætte bestande, at den kan udkonkurrere hjemmehørende dyr og planter. Derfor anses den for at være et stort og stigende problem mange steder i Danmark.

Gudenåens fiskebestand er meget artsrig med bl.a. laks (udsætningsfisk), ørred (sø-, bæk- og havørred), ål, stalling, brasen, skalle, gedde, aborre, lampretter (bæk-, flod-, og havlampretter), smerling m.v.

Flere af Gudenåens fiskearter er medtaget i Habitatdirektivets bilag II og på den dansk gul- og rødliste over arter der er hhv. i tilbagegang, forsvundne, truede, sårbare eller sjældne.

Foto: Tobias Park

Fugle, dyr og insekter

Af fugle er der stor chance for at se fiskehejre samt lappedykkere, blishøns, ænder samt knopsvane. I rørene langs kanten synger i sommerperioden rørsanger, nattergal og rørspurv. Hvis man er heldig kan man se isfugl, som hurtigt som en blå pil suser over vandfladen og måske også rørhøgen, som svæver på hævede vinger over rørskoven.

Heldig skal man også være, hvis man skal se odder, en art, som var meget sjælden i Danmark i 1980erne, men som nu har gode kår i det meste af landet og ikke mindst langs med Gudenåen.

Af insekter skal fremhæves den smukke pragtvandnymfe og den mere sjældne grøn kølleguldsmed, slørvinger, som ikke lever andre steder i Danmark end ved Gudenåengene syd for Randers.

I skovene øst for Tange Sø findes en fast bestand af kronvildt.

Blåvinget pragtvandnymfe