Trækstien, der også snart vil være en del af Gudenåstien, går lige forbi Åpromenaden i Bjerringbro. Her holdt Viborg Kommune rejsegilde for blandt andet naboer og håndværkere torsdag den 22. august.
Området er et helt nyt rekreativt rum for byens borgere – og for dem, der kommer forbi både til fods på Trækstien/Gudenåstien og i kano.
Området kommer til at rumme sauna, omklædningsfaciliteter, madpakkehus og sjove legefaciliteter i det våde terræn. På spejdergrunden bagved findes shelters.
Hos Outdoor Bjerringbro kan du leje kanoer og mountainbikes og købe is og kaffe i Café Isfuglen. Så der er mange gode grund til at besøge Bjerringbro.