Beskrivelse af strækningen
Langå er præget af sin beliggenhed ved Gudenåen og af sin status som jernbaneknudepunkt. Den gamle rustrøde jernbanebro fra 1862, som Trækstien passerer, er bevaringsværdig som et monument over jernbanens pionertid og pramfartens endeligt.
Imellem den gamle jernbanebro og Amtmand Hoppes Bro, som er den ældste vejbro af beton, passerer Trækstien Langå Egeskov, og på den anden side af åen ligger hovedgården Løjstrup med en enestående beliggenhed på det gamle fredede voldsted fra middelalderen med voldgrave som grænser tæt til Gudenå.
Ved Langå Marina er der i 2016 rejst en 3 meter høj jernskulptur af en pramdrager udført af kunstneren Erik Heide.
På strækningen mellem Langå og Randers har Aage V. Jensens Naturfond genskabt 328 hektar enge og vådområder på begge sider af Gudenåen. Her kan man opleve et rigt fugleliv såvel i ynglesæsonen som i træksæsonen. Nogle steder er de gamle diger bevaret langs Gudenåen. De oversvømmede enge bidrager til større biodiversitet og renere vand i Gudenåen. Flere steder langs Gudenåen er der gode fiskepladser.
Siden middelalderen har der været laksegårde i Randers Fjord og op ad Gudenåen indtil Ulstrup. Frisenvold Laksegård var den helt dominerende i 1800tallet. De fleste laksegårde blev efterhånden sløjfede for at give plads til pramfarten.
Fladbro Kro ligger ved det naturlige overgangssted over Nørreåen. Den nuværende hovedbygning er opført i 1859. Randers kommune købte kroen og hele området i 1897 og anlagde en lystskov for byens borgere. Kroen overgik til privat eje i 1960.
Trækstien langs Gudenåen slutter – eller begynder – ved Tørvebryggen i Randers. Ved Tørvebryggen lå kåghavnen. Her blev pramdragerne hyret til at trække prammene op ad Gudenå, og her blev der losset tørv, brænde og tegl. Kåghavnen er for længst opfyldt, men flere af de gamle pakhuse ligger her stadig.
Se beskrivelsen af hele Trækstien her og se de fem delstrækninger som pdf på silkeborg.dk.