Trækstien

Trækstien er en natursti, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers - i alt ca. 74 km. Du får unikke naturoplevelser i et varieret og - til tider - meget vådt landskab. Her mærker du naturen og dens kræfter. Læs om Trækstien og dens fem delstrækninger her på siden.

Kort om Trækstien

Trækstien er en sti, der følger Gudenåen mellem Randers og Silkeborg. Stien ændrer sig hele tiden – i samspil med årstider, vejr og vandplanter, der midt på sommeren kan forsinke vandet og få åen til at gå over sine bredder. Vær derfor forberedt på eventyr!

Stien er skabt i anden del af 1800-tallet med henblik på at fragte varer fra Silkeborg papirfabrik til Randers havn, hvor varerne blev omlastet til skibe og sejlet til København. Undervejs er flere af de gamle pramdragerkroer bevaret, hvor du stadig kan få god mad. Arbejdsmændene, der trak prammene, kaldtes pramdragerne – derfor kaldes stien også pramdragerstien.

Trækstien kan inddeles i fem delstrækninger. Læs om dem længere nede på denne side og find kort (pdf) herunder.

Find kort (pdf) af de fem delstrækninger på Silkeborg.dk.

Find Trækstien på Gudenåkortet

På Gudenåkortet kan du finde faciliteter, overnatnings- og spisesteder, historiske spots – og dem er der mange af. Ud over de mange gamle pramdragerkroer er der kig til den smukke klosterkirke Tvilum Kirke på modsatte bred, Æ Swot Man – en tjæret pæl, som pramdragerne lagde rebbet om, når prammen skulle bugseres i et sving på åen, den rekonstruerede skibssætning Høj Stene, Gudenåcentralen og historiske broer. Find også de særlige natursteder som Sminge Sø, de fuglerige enge og det imponerende delta syd for Randers.

Find det hele på Gudenåkortet

Er Trækstien oversvømmet?

Trækstien er ofte mere eller mindre våd på grund af nærheden til vandet. Vandstanden afhænger af vejr og vandplanter, der midt på sommeren sinker vandets løb mod fjorden. De tørreste måneder er derfor generelt april, maj og juni. Nogle strækninger er mere udfordrede end andre. De vådeste strækninger er mellem Bjerringbro og Langå. Her kan du evt. leje en kano. Du kan tjekke den aktuelle vandstand på Gudenåkomiteens hjemmeside. Eller du kan spørge i facebookgruppen Farbar Gudenå, hvor brugere hjælper hinanden – link herunder.

Offentlig facebookgruppe Farbargudenå

Trækstiens fem delstrækninger

Foto: Silkeborg Kommune
NORD - pramdragernes land

Trækstien - fra Silkeborg til Svostrup

NORD - pramdragernes land

Trækstien - fra Svostrup til Ans

NORD - pramdragernes land

Trækstien - fra Ans til Kjællinghøl

Foto: Claus Moestrup, Favrskov Kommune
NORD - pramdragernes land

Trækstien - fra Kjællinghøl til Langå

NORD - pramdragernes land

Trækstien - Langå til Randers

Pramdragernes sti

Trækstien mellem Silkeborg og Randers er i vidt omfang skabt af de mænd, der især i anden del af 1800-tallet trak varer på pramme mellem Silkeborg og Randers. I denne periode voksede byer som Ans og Bjerringbro.

Læs om pramdragernes sti her.

Bog om Trækstien

Det lille forlag Dear Nature udgav i 2022 en lille, smuk vandrebog om Trækstien. Bogen guider dig langs den naturskønne, kulturhistoriske strækning. Er du interesseret, kan den købes via dette link

Køb bogen om Trækstien
Foto: Dear Nature