Foto: Dragan Sljivic, Svostrup Kro

Oversvømmelse og farbarhed ved Gudenåen

Er Gudenåstien farbar?

På Gudenåstien går du med vandet ved din side – og som oftest meget tæt på åen. Derfor vil der være vådt, ja nogle gange oversvømmet, på visse strækninger, når vandstanden er høj.

Du kan orientere dig om stiens farbarhed på to måder:

  • Du kan gå ind på Gudenåkortet, klik på “Vandring” og derefter på “Oversvømmelse på Gudenåstien”. Her kan du se om stien er rød, gul eller grøn. Der er sat QR-koder op på hver side af den potentielt oversvømmede strækning på et sted, hvor du har mulighed for at vælge den alternative vej udenom.
    • Rød: Gå den alternative vej, der vises
    • Gul: Du kan komme igennem med gummistøvler eller et par gode vandrestøvler
    • Grøn: Er stien tør.
  • Eller du kan orientere dig om de mest udsatte strækninger her på siden – se nedenfor.

Desuden kan også spørge i facebookgruppen Farbargudenaa, hvor brugere hjælper brugere med information om Gudenåstiens farbarhed.

Strækninger, der ofte er våde:

Hent oversvømmelseskortene som pdf til print

Uldum Kær

Hvis den centrale del af kæret er oversvømmet, skal du dreje fra i Tørring eller Rask Mølle for at gå udenom.

Gudenåcentralens have

Lige neden for centralen ved krydsning af Tangeværkets nødudløb.

Du skal vælge om du vil dreje fra, når du møder vejen, der drejer fra mod nord ca. 700 m syd for Gudenåcentralen, når du kommer fra syd. Ca. 200 før Gudenåcentralen, når du kommer fra Nord.

Vest for Ulstrup

Du skal vælge, om du vil dreje fra 500 m før Bamsebo Camping, når du kommer fra Bjerringbro-siden (vest), og ca. 250 før Bamsebo Camping, når du kommer fra Ulstrup-siden (øst).

Åbro til Langå

Du skal dreje fra ved Åbro, når du kommer fra vest, og ved Den Gamle Jernbanebro, når du kommer fra øst.

Følg grusvejen, der løber parallelt med banen på den nordlige side.

Sådan fungerer det

Hver morgen kl. 8 bruges den aktuelle vandstand og højden for hele stiens forløb til at udregne, om der er nogle stistrækninger, der er oversvømmet. Udregningen er vejledende, da der er mange faktorer, der påvirker stiens farbarhed.

Projektets model er stadig under udvikling, så hvis man som bruger støder på uregelmæssigheder, så skriv det meget gerne til GudenåSamarbejdets kooridinator på gunn@favrskov.dk med et screenshot af, hvor du er på stien. Send gerne et billede og en beskrivelse af problemet. Så vil vi bruge det til at tilpasse modellen løbende.

Hvis du skal ud at vandre, og der er alternative veje på den strækning, du skal vandre, er det en god ide at undersøge farbarheden af stien, inden du tager afsted.