Vandre ved Gudenåen

Nærheden til Danmarks længste vandløb gør det til en særlig oplevelse at vandre ved Gudenåen. Fx vil du i Søhøjlandet ofte gå i højderne og kan kigge ud over det storslåede sølandskab. I den bredde ådal mellem Randers og Silkeborg er du derimod helt tæt på vandet og dets evige bevægelser. Her vil stien ofte være oversvømmet. Læs mere om mulighederne for både de lange og de kortere ture her på siden.

De lange vandreruter

Gudenåstien

Gudenåstien

Himmelbjergruten

Himmelbjergruten

Trækstien

Trækstien

Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Gudenåens kilder

Området ved Gudenåens kilder er ikonisk! Med få 100 meters mellemrum udspringer henholdsvis Danmarks længste å - Gudenåen - og løber mod øst, og Danmarks vandrigeste å - Skjern å - og løber mod vest. Ned imellem de to kilder løber den ældgamle Hærvej. Der er en mindre parkeringsplads tæt ved kilderne. Vil du gå længere er der en parkeringsplads til langstidsparkering ved Koutrupgaard.
Læs mere om Gudenåens kilder
Gudenåens kilde
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Uldum Kær

Uldum Kær er Danmarks største kærområde. Et 1200 ha stort sammenhængende kærområde mellem Tørring og Uldum, som gennemstrømmes af Gudenåen. De store engarealer giver anledning til et særligt bevaringsværdigt plante- og dyreliv. Med respekt for naturen har man gjort Uldum Kær tilgængeligt for besøgende. Således er det muligt at komme omkring alle hjørner af kæret via veje og stier. Parker fx her midt i kæret.
Læs mere om Uldum Kær
Foto: Hedensted Kommune, Uldum Kær
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Klostermølle

Området ved Klostermølle er utrolig smukt og velegnet til gåture. Her hvor Gudenåen løber ud i Danmarks fjerdestørste sø, Mossø. Gå fx op på udsigtspunktet Sukkertoppen og se Gudenåen mod syd, Mossø mod nordøst og den gamle pilgrimskirke Sct. Søren i Gl. Rye mod nord. Selvom naturen virker stor her, har der på Klostermølle været menneskelig aktivitet siden stenalderen. I middelalderen lå der et kloster, Voer Kloster, der anlagde mølle, som siden blev brugt til papirfabrik. På stedet ligger i dag en stor, fredet tørrelade, med fugletårn i den ene ende.
Læs mere om Klostermølle
tørreladen klostermølle
Foto: Aleksander Mogensen
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Himmelbjergegnen

Området omkring Himmelbjerget er landskabeligt og naturmæssigt enestående. Ejerforholdene varierer fra privatejede, fondsejede til statsejede. Flere afmærkede vandreruter med udgangspunkt fra de forskellige P-pladser sikrer adgang på tværs af ejerskel. På toppen er der stort P-anlæg som drives af Tårnkomiteen, et hotel, flere kiosker en stor legeplads og ikke mindst Himmelbjergtårnet. For foden af Himmelbjerget er der anløbsbro for Hjejlebådene.
Læs mere om Himmelbjergegnen
Himmelbjerget
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Silkeborg

Silkeborg er omgivet af natur, og der er masser af muligheder for kortere og længere gåture. Silkeruten, Østerskoven, Vesterskoven, Almind Sø rundt, Sindbjerg og Stoubjerg. Silkeborg kommune har opdateret stierne i forhold til tilgængelighed, så kommer du med klapvogn eller i kørestol kan du med fordel bruge naturstyrelsens kort udinaturen.dk.
Læs mere om ruterne omkring Silkeborg
Silkeborg
Foto: Silkeborg Kommune
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Ved Tange Sø

Der er flere muligheder for at gå tur ved Tange sø. Parker ved Kongensbro og gå til den store rekonstruktion af en skibssætning fra jernalderen, Høj Stene. Eller parker på parkeringspladsen ved broen over Tange Sø og gå en tur i løvskoven langs søen (foto). Eller parker på Engergimuseets/Gudenåcentralens parkeringsplads og gå ud på den imponerende dæmning.
Find parkering på Gudenåkortet
Bøgeskov i løvfald
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Busbjerg

Fra udsigtspunktet Busbjerg kan man i godt vejr se helt til Randers og Viborg. Den 92 meter høje bakke blev skabt i istiden, da isen fjernede landskabet omkring bakken. Der er gode muligheder for en gåtur på de markerede stier, der starter ved p-pladsen ved Hagenstrupvej. Busbjerg er et hedelandskab med hedelyng, som i sensommeren farver hele landskabet flot violet. Du kan også besøge det nærliggende Kjællinghøl, hvor der også er gode muligheder for gåture.
Læs mere om Busbjerg
Foto: Favrskov Kommune
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Langå Egeskov

Langå Egeskov er et levende guldaldermaleri! Her finder du et særegent, kroget skovbillede, som vi kender det fra guldaldermalerne. En kreaturbidt egeskov fra jordfællesskabets dage i årene før år 1800, hvor Langåbøndernes dyr om sommeren var på græs i den fælles græsgang i Langå Egeskov. Den gamle, bevoksede "udmark" er på 17 hektar. Ejet siden 1992 af Naturfonden under Danmarks Naturfredningsforening - og en af de få skove i Danmark med ret til kreaturgræsning som i gamle dage.
Læs mere om Langå Egeskov
Inspiration til kortere gåture - fra syd mod nord

Gudenåengene

Aage V. Jensens Naturfond står bag genskabelsen af de 328 hektar enge og vådområder på begge sider af Gudenåen mellem Langå og Randers. Hornbæk Enge, Væth Enge og Vorup Enge - til sammen Gudenåengene. I perioden 2003-2008 blev igangsat Vandmiljøplan-projekter med det formål at minimere tilførslen af næringsstoffer til selve Gudenåen. I forbindelse med dette arbejde er der genopstået værdifulde vandområder og våde enge, hvor fuglelivet, smådyrene og floraen har fået forbedrede levevilkår og nu kan udvikle sig frit. Nærheden til Randers By giver arealerne stor rekreativ betydning. Nyrenoverede gangstier fører rundt i området, hvor hævede træplatforme og fugletårne sikrer udsigten nær Gudenå. Ved pleje med græsning sikres engenes lysåbne karakter.
Læs mere om Gudenåengene
randers fra gudenaaengene
Pakkede vandreture

Kongensbro tilbyder

Krominoen er en unik luksusvandretur, som kombinerer vandring på Trækstien langs Gudenåen med en gastronomisk oplevelse på Kongensbro Kro. En fantastisk vandretur med smuk natur ad den historiske træksti langs Danmarks eneste flod, Gudenåen. Vi tilbyder både en 1-dagsophold og 2-dagsophold, hvor du kombinerer en smuk vandretur og natur oplevelse med en gastronomisk oplevelse.
Krominoen
Pakkede vandreture

Vagabond Tours tilbyder

Ture på Trækstien af forskellig varighed. Nogle af ture kombinerer vandring og kano. Læs mere om mulighederne via linket.
Ture på Trækstien
Pakkede vandreture

SilkeborgCaminoen tilbyder

SilkeborgCaminoen tilbyder vandreoplevelser langs Gudenåen og i Silkeborgs flotte skove. Fra 3 timer til 3 dage. Fra 10-50 km. Se mere på www.silkeborgcaminoen.dk eller følg os på Facebook.
Vandreture i Søhøjlandet
SilkeborgCaminoen
Pakkede vandreture

Green Active Tours tilbyder

Himmelbjerget og Store Knøs. Dette er en “rigtig bjergtur” i Søhøjlandet for dem der gerne vil udfordres med nogle højdemeter og samtidig vil opleve nogle af de flotteste udsigter. Kombinationen af skove, bakker og søer kan bare noget helt specielt. Vi vandrer op og ned gennem det kuperede istidslandskab og langs Gudenåen.
Himmelbjergruten
udsigt til Himmelbjerget
Udsigt til Himmelbjerget
Pakkede vandreture

Wild Rower Travel tilbyder

Fire vandreferier langs Gudenåen inkl. overnatning med morgenmad, bagagetransport og rutemateriale. Vælg mellem: HIMMELBJERGRUTEN: En utroligt smuk tur med blanke søer og dybe skove, hvor du bl.a. bestiger Danmarks mest berømte ”bjerg”. Efter hver etape indlogerer du dig på charmerende hoteller med lækre gourmetrestauranter. TRÆKSTIEN: Gå i de gamle pramdrageres fodspor langs Gudenåens fredfyldte natur. Undervejs overnatter og spiser du på hyggelige gamle pramdragerkroer. DE MIDTJYSKE HANDELSRUTER: Hvis tre dage på Trækstien ikke er nok, så kan du fortsætte til Viborg og gå tre etaper ad Danmarks nok mest kendte vandrerute: Hærvejen. Her kombineres smuk natur og spændende historie. VANDRING I SØHØJLANDET: Kan du ikke vælge mellem Himmelbjergruten og Trækstien? Så kombiner dem! På denne tur får du det bedste fra begge ruter.
Find de fire vandreferier ved Gudenåen her
Dynaes

Projekt Gudenåsti - fra kilde til fjord

Med donationer fra A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden er det blevet muligt at realisere drømmen om en sti, der følger Gudenåen hele vejen fra dens kilde nordvest for Tørring til den udløb i Randers fjord. Ifølge planen skal stien være færdig i 2026. De to store ruter Himmelbjergruten og Trækstien bliver en del af Gudenåstien. Projektet er et samarbejde mellem de 8 Gudenåkommuner Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers og de tre Naturstyrelsesenheder Trekantsområdet, Søjhøjlandet og Kronjylland.

Læs mere om projekt Gudenåstien - fra kilde til fjord